|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Menu |
|
Til virksomhederUU-Nordvestsjælland har et godt samarbejde med mange virksomheder, men vi vil gerne have kontakt med flere. Vi er særligt interesserede i dialog om følgende områder:
ErhvervspraktikI grundskolen kommer eleverne i erhvervspraktik i 1-2 uger og det er en god måde at snuse til både fag og arbejdsliv. Vi har mange virksomheder som praktikværter og håber at flere kommer til. Praktikanterne er automatisk forsikrede, når formidlingen sker gennem UU. Eleverne skal som udgangspunkt selv finde en plads.
UddannelsesaftalerNogle virksomheder er godkendte til hele uddannelser, men det er ikke nødvendigt for at have elever. Uddannelsesaftaler kan laves som kombinationsaftaler mellem flere virksomheder. Erhvervsskolerne rådgiver og sørger for papirarbejdet. Kontakt evt. EUC eller UU-Nordvestsjælland for yderligere oplysninger.
VirksomhedsbesøgMange elever har ringe viden om forskellige uddannelser og erhverv med hjemmefra, og i skolen undervises derfor i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Undervisningen skal dog meget gerne suppleres af virksomhedsbesøg eller besøg af gæstelærere, så eleverne får billeder på det, de hører. Sådanne oplevelser skaber desuden ofte interesse for de pågældende fag.
Unge med særlige behovUU-Nordvestsjælland har ekstra fokus på unge, der har det svært i skolen på grund af faglige eller andre forhold. Vi vil gøre en særlig indsats over for denne gruppe og vil meget gerne i kontakt med virksomheder, som vil være med.
UdviklingUU-Nordvestsjælland vil også meget gerne både etablere og deltage i udviklingsprojekter, som kan koble områdets unge uddannelsessøgende til virksomhederne. |
|
Nyheder
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
UU-Nordvestsjælland - Skarridsøgade 37 - 4450 Jyderup - Tlf. 72 36 81 56 - Fax 59 24 85 01 - Mail: uunvs@holb.dk |
||||||||||||||||